Hidden in Plain Sight

 

FAKTA
Titel: Hidden in Plain Sight af Birthe Havmøller
Udstillingsserie: 30+ fotografiske værker
Format: Monokrome fine art print på Somerset bomuldspapir i tre formater (A4, A3 og 30x40cm).
Status: printet og indrammet i bøgetræsrammer, 2024-2025.

Hidden in Plain Sight

At være i harmoni med naturen er et ønske, som ligger lige under overfladen i vores samtid. Vi vil alle gerne være en del af naturen og havde den på vores side. I en verden hvor tempoet aldrig sænker sig af sig selv, har vi brug for steder og praksisser, der hjælper os med at sænke tempoet og finde ind i en naturlig jordforbindelse og en dybere hjerteforbindelse. Sindet går automatisk i sync med jordens naturlige frekvens, når man opholder sig i naturen.  Jordens naturlige frekvens, landskabets livsstrøm er får vores åndedræt til at harmonisere sig.

Hidden in Plain Sight er en poetisk (gen)fortrylning af naturen. Kunstprojektet er skabt i et krydsfelt mellem en eventyrlig vision og en fysiske virkelighed. Jeg ude i et alment spirituelt anliggende, hvor jeg åbner op for et natursyn, som hverken er naturvidenskabeligt eller dokumentarisk. Her fungerer naturen som menneskets spejl, der åbner skjulte betydningslag, som ikke omfattes af det herskende natursyn. Vandet spiller en central rolle i den visuelle fortælling. Vandet som nærer naturens vækster i skoven. Vandet der husker og som bærer på en viden om sine omgivelser. Vandet som både en skabende kraft og en drivkraft, der underminerer, opløser og fører til forandring. Kunstprojektets værker er skabt i et krydsfelt mellem den fysiske virkelighed og en eventyrlig vision.

De 30+ fotografiske værker er blevet til i en intuitiv kunstnerisk proces, en søgen efter en dyb værenstilstand og samhørighed med naturen i en tid, hvor samfundets teknologiske udvikling uvægerligt flytter os længere og længere væk fra naturen. Hidden in Plain Sight tager os med på en rejse ind i et poetisk univers og sætter fokus på masser af detaljer, vi ofte overser, i en travl hverdag.


Indrammede billeder i kunstnerens atelier.

Læs mere:

Portfolio: ‘Hidden in Plain Sight’