Ruinerne (arbejdstitel) er et blik på fortiden og arketypiske billeder om vores samtid. En undersøgelse af hvad ruiner, som arketypiske bygningsværker og indre tankekonstruktioner siger til os i dag, hvor man kan føle at verdens kaos er nået til uanede højder. Det er en visuel dannelsesproces, der tager beskueren igennem en række efterladte rum, som kan være skabt af fortidens krige eller af kun delvis gennemførte nedrivningsprojekter. Der er tale om fantasi bygninger og imaginære landskaber. Visuelle arketyper, handlingsmønster og symboler, som findes på tværs af forskellige kulturer, forståelsesrammer og kommunikationsformer, er dybt forankrede i menneskets bevidsthed og har en universel betydning og genkendelighed. De repræsenterer grundlæggende menneskelige erfaringer.
Et kunstprojekt i støbeskeen
Ruinerne er et igangværende kunstprojekt (2025 – ) med billeder panoramaer i to formater: vertikale diptych og horisontale triptych. Alle værkerne bliver printet i små formater, for at invitere beskueren til at gå tæt på rammerne og fordybe sig i motiverne.

Ruinen, (2025) © Birthe Havmøller


