HUSETs Jubilæumsskrift

bogcoverFAKTA
Bogprojekt: ‘HUSET – Vision, innovation og kreativitet igennem 35 aar’
Idé & redaktion: Barbara Katzin, Peter Fajmer, Birthe Havmøller, Birthe Morberg og Helene Jensen
Layout & opsætning: Birthe Havmøller
Cover illustration: Sissan Richardt. Håndtrykt cover: Bjørn Kromann-Andersen og Peter Fajmer
Udgivet af Kulturcenter HUSET i Århus (2007). 1 . oplag: 100 nummererede eksemplarer, trykt på HUSET
ISBN 978-87-992076-0-2

I 2008 havde Kulturcenter HUSET i Århus i knap 35 år givet projektmagere, kunstnere og andre kreative personer teknisk vejledning i en lang række håndværk. HUSET, et værkstedshus med 17 værkstedstilbud, blev lukningstruet, da Århus kommune i forbindelse med budgetforliget efteråret 2007 besluttede at fratage HUSET dets bygning og driftstilskud pr. 1 /1 2008. Beslutningen førte en strøm af protester og støttetilkendegivelser til fordel for HUSET og Birthe Havmøller var med i en redaktion af HUSETs brugere, der lavede jubilæumsskriftet HUSET – Vision, innovation og kreativitet igennem 35 aar. I bogen fortæller over 60 brugerne om det karriereløft, man kan få ved at tilegne sig ny viden og know how på HUSET og institutionens tidligere ledere fortæller om HUSET, som vision, værkstedstilbud og succesfuld kulturinstitution, som er kendt langt ud over Danmarks grænser.
Bogen var et stykke effektivt PR materiale og medvirkende til at beslutningen om lukningen blev omstødt, og HUSET, fra sommeren 2008, fik et driftstilskud på 1,2 millioner om året frem til den selvejende institution nogle år senere fusionerede med Godsbanen, som i dag driver Byens Åbne Værksteder.

© Birthe Havmøller