Naturen som vi ser eller overser/ Nature Hidden in Plain Sight

 
FAKTA
Titel: Naturen som vi ser eller overser/ Nature hidden in plain sight af Birthe Havmøller
Udstillingsserie: 30+ fotografiske værker
Format: Monokrome fine art print på Somerset bomuldspapir i tre formater (A4, A3 og 30x40cm).
Status: printet og indrammet i bøgetræsrammer, 2024.

Birthe Havmøller: Naturen som vi ser eller overser / Nature Hidden in Plain Sight

er en (gen)fortrylning af naturen, et poetisk billeddigt om naturens forunderlighed. Kunstprojektets fotografiske værker er skabt i et krydsfelt mellem den fysiske virkelighed og en eventyrlig vision. Med et kunstnerisk blik på naturen og gennem billeder taget i kulturlandskabets randområder skildrer Birthe Havmøller sine indre landskaber.

Vandet spiller en central rolle i den visuelle fortælling. Vandet som nærer naturens vækster i skoven. Vandet der husker og som bærer på en viden om sine omgivelser. Vandet som både en skabende kraft og en drivkraft, der underminerer, opløser og fører til forandring.

De 30+ fotografiske værker er blevet til i en intuitiv kunstnerisk proces, en søgen efter en dyb værenstilstand og samhørighed med naturen i en tid, hvor samfundets teknologiske udvikling uvægerligt flytter os længere og længere væk fra naturen. Naturen som vi ser eller overser/ Nature hidden in plain sight tager os med på en rejse ind i et poetisk univers og sætter fokus på masser af fine detaljer, vi ofte overser, i en travl hverdag. Kunstprojektet inspirerer til en genopdagelse af naturens flygtige øjeblikke, som vi i den vesteuropæiske kultur ofte mangler ord for.


Indrammede billeder i kunstnerens atelier.
 

Læs mere:

Portfolio: ‘Naturen som vi ser eller overser’