Queer tango – en ny dansestil for os alle

af Birthe Havmøller. (Engelsk version er redigeret i samarbejde m. Liz Sabatiuk)

Jeg skriver for dansere, folk der ikke danser, venner og bekendte med det formål at introducere alle, som har ringe eller slet ingen kontakt til queer tango miljøet, til queer tango som en tangodansestil. Queer tango miljøet ejer ikke denne måde at danse på. Den er fra os til jer. Alle kan (lære at) danse queer tango.

Dansestilen queer tango er inspireret af en dansefilosofi og danses med en dansefatning, der giver mulighed for at man kan danse med rolleskift mens musikken spiller. Denne arbejdsfordeling er sammen med queer tango konceptet om flydende roller, så forskellig fra den arketypiske (enkeltrolle) dansers filosofi og grundholdning i mainstream tango, at queer tango kan betegnes som en ny dansestil i tango. I Europa omtales metoderne, der bruges i forbindelse med rolleskift, ofte under ét med fællesbetegnelsen ‘intercambio’, som betyder ‘udveksling’ eller ‘at bytte’ på spansk.

‘Queer tango’ kan både henvise til den ovenfor nævnte dansestil og/eller til kultur og aktiviteter i et LGBT+ tangomiljø. Når ‘queer’ anvendes om tango, så refererer ordet til enhver form for undergravning af den heteronormative tangokultur og dansefilosofi. Det ses tydeligst i, hvordan danserne griber dansens rollerne, danseparrets samarbejde og arbejdsfordelingen an, men det kan også forekomme i form af en queer kultur, tangoshows, musik og tøjstil.

Hvad der er naturligt for os, kan være queer for dig. Det kommer helt an på hvis øjne der ser. Oprindeligt betød ordet ‘queer’ blot ‘mærkelig’ eller ‘sær’ på engelsk, men det er også blevet brugt som et skældsord, der var ensbetydende med verbale angreb og/eller fysisk vold mod homoseksuelle, indtil ordet blev ‘reclaimed’ (= taget til sig) som et stærkt identitetsudtryk af en ny ung rebelske generation af queer LGBT’ere i 1980’erne. I 1990’erne definerede den akademiske verden queerteorien, en filosofisk metode til at analysere verden, og føjede den til deres akademiske værktøjskasse. Efterhånden som ordet queer voksede i popularitet, blev det til en høflig fællesbetegnelse for LGBT+personer sådan, at man i dag vil sige, ‘hun er en queer kvinde’, når man taler om en selverklæret ‘lesbisk’. Queer, som en moderne unisex-identitet er en normkritisk anti-mainstream tankegang og livsstil, der har ført til en ny følelse af solidaritet og har skabt nye inkluderende kulturelle rum i form af internationale queer tango festivaler, queer kunstfestivaler osv.

Tango med åbne roller, dobbeltrolle tango eller queer tango?

Argentinsk tango er en improviseret pardans. I mainstream tangomiljøet er den generelle opfattelse, at dansens roller er baseret på en heteronormativ, binær arbejdsfordeling, hvor manden fører og kvinden følger. Ud fra en feministisk dansefilosofisk grundholdning så mener tango med åbne roller, dobbeltrolle og queer tango miljøerne, at det ikke længere bør være køn (eller seksualitet), der definerer en dansers rolle i tango. Derfor opfordrer disse tangomiljøer danserne til at afprøve begge roller. Det, at dansere nu er begyndt at danse begge roller, har den fordel at det giver arrangørerne mulighed for at skabe en mere inkluderende fører-følger balance ved deres tangoarrangementer i stedet for den gamle mand-kvinde balance, de brugte indtil for ganske få år siden.

Tango med åbne roller

Udtrykket ‘open role tango’ dvs. tango med åbne roller blev skabt i nullerne. Tangodansere, som danser med åbne roller, laver almindeligvis en aftale om hvem, der danser hvilken rolle, i begyndelsen af en tanda (et sæt af 3-4 sange) og de danser med faste i stedet for at bytte roller i løbet af tandaen. Det hierarkiske koncept med faste roller, der understøttes af den kønsneutrale terminologi fører og følger, bliver hermed direkte overført fra almindelig tango til tango med åbne roller.

Dobbeltrolle tango

Udtrykket ‘dobbeltrolle tango’ blev skabt omkring 2011-14 i Europa som en uformel betegnelse for tangoworkshops, ugekurser og tangosubkulturmiljøer, der fokuserede på at give dansere mulighed for at lære at danse den anden rolle. Tangolærere, der afholder dobbeltrollekurser, kræver som regel at dansere kan danse den ene rolle på letøvede/øvet niveau, før de lærer den anden rolle. ‘Dobbeltrolle tango’ har næsten gjort begrebet ‘tango med åbne roller’ forældet i Europa, måske fordi det understreger et stærkt fokus på at lære at danse begge roller i stedet for en mere abstrakte forståelse af rollerne som værende åbne.

Dobbeltrolledansere har skabt en uskreven social danseregel om at deles om føringen af en tanda. Deres måde at bytte roller mellem tangomelodierne i tandaen giver danserne et begyndervenligt og støttende miljø til at øve den nye rolle i.

Queer tango

Begrebet queer tango blev skabt i forbindelse med at den første internationale queer tango festival blev afholdt i Tyskland, nærmere betegnet i Hamborg i 2001. I modsætning til tango med åbne roller og dobbeltrolle tango, der som regel danses med faste roller, så stiller queer tango spørgsmål ved den traditionelle tangos binære arbejdsfordeling. Her opfatter danserne ikke længere rollerne som faste; de kan byttes og skifte fra den ene danser til den anden eller måske endda være helt flydende.

I queer tango miljøet stifter begyndere ofte kendtskab med idéen om at danse begge roller og intercambio helt fra starten af deres tangorejse. Normkritiske tangopar føjede intercambio, med alle dens forskellige variationer af hvordan man bytter roller i løbet af dansen, til det internationale tangovokabularium (sprog) og dansemiljø. Har man først én gang har set professionelle dansere danse med glidende rolleskift, så får man lyst til at se mere!

Intercambio – en dansevejledning

Det typiske ved queer tango som dansestil er, at man bytter roller undervejs i dans, hvilket også kaldes at danse intercambio. I øjeblikket er queer tango miljøerne (stadig) hovedarrangører af tangoworkshops, der drejer sig specifikt om, hvordan man danser intercambio, hvilket dækker over følgende metoder:

rolleskiftfigurer, hvor førerne fører følgeren ind i et skift af positioner, dansefatning og rolle;
letting go of the lead / ’at give slip på føringen’, hvilket er førerens fine/subtile invitation til at parret skal bytte roller;
hijacking the lead, at “kapre” føringen, hvor følgeren tager føringen; og
queer interventioner og backleading, dvs. at føre fra positionen som følger.

Dansere og tangoinstruktører har designet rolleskiftfigurer til dansestilen queer tango. Figurerne er øvelser, der hjælper tangoelever med at træne, hvordan man improviserer og timer sine rolleskift i harmoni med musikken og flowet på dansegulvet. Rolleskiftfigurer bliver primært sat i gang af føreren, hvilket er i overensstemmelse med den traditionelle norm om, at alle dansens figurer føres af føreren, men disse figurer stiller samtidigt spørgsmål ved den normative arbejdsfordeling, via rolleskiftet og armene, som bytter plads i dansefatningen, når danserne bytter position.

Letting go of the lead / ‘at give slip på føringen’, er ligeledes en bevægelse, ført af føreren. Det er dog en finere og mere subtil invitation til at skifte roller. Fysisk set, så involverer det at ‘give slip’ at føreren slapper af i musklerne i sin venstre hånd og overkrop/ryg, hvilket skaber en åbenhed i dansefatningen, som stiller det nonverbale spørgsmål: “Vil du overtage føringen nu?” Hvis følgeren ikke opfanger invitationen eller ikke ønsker at føre, skal føreren fortsætte, som om intet er sket, og prøve igen senere.

Følgeren kan tage føringen eller “kapre” den ved at gå i gang med at skifte rolle og dansefatning. Den almindelige måde at det sker på er, at følgeren slipper førerens hånd og placerer sin højre armen om dansepartners ryg, samtidig med at føringen overtages, rollerne byttes og vedkommende løfter den venstre hånd, som en invitation til at dansefatningen etableres igen.

Følgerens ‘queer interventioner’ er små overraskelser for deres dansepartner i form af trin/bevægelser, som ikke er ført af føreren. De danses for at skabe en dialog eller måske endda for at tale hen over førerens kropssprog og føring. Queer interventioner er små rebelske bevægelser, der egentlig ikke behøver at være særligt komplicerede. Selv et almindeligt vægtskifte (danset af følgeren) – hvor parret skifter fra det parallelle til det krydsede (gang)system eller omvendt – kan være nok til at fange førerens opmærksomhed og få ham eller hende til at lytte til sin dansepartner.

Backleading er at føre fra følgerens position uden at ændre på selve dansefatningen. Det er en almindelig tangoteknik, hvor følgeren fokuserer på at give så mange informationer som muligt om retning, hastighed, rytme og musikalitet, samtidig med at selve føringen skabes med ryggen.

Ting, man må tænke over, når man danser intercambio

Intercambio-danseteknikker sætter spørgsmålstegn ved den heteronormative arbejdsdeling i tango og giver alle dansere mulighed for at queere deres tangoer og lave lidt rod i det normative magtstruktur og kønsrollerne. I en fin improviseret queer tango skal rolleskiftene komme så naturligt som muligt uanset hvem, der tager initiativ til de enkelte rolleskift.

Klare rolleskift, i gang sat af en fører, kan være i strid med den feministiske tidsånd i queer tango miljøet og bør ikke bruges særlig tit. Det er derfor en god ting, hvis enhver fører, udvikler en skarp evne til at lytte til sin dansepartner og lade dem godkende eller afvise et rolleskift. Førerteknikken med at give slip på føringen kan være en finere og mere elegant måde at invitere til et rolleskift på end ved at danse en rolleskiftfigur, hvor føreren antager, at deres dansepartner er klar til at skifte position og dansefatning samt begynde at fører på mindre end et sekund.

Mange dansere elsker det dynamiske ved intercambio danset med tydelige rolleskift i form af rolleskiftfigurer (der kan påbegyndes af begge dansere, fra begge positioner), fordi der er tale om en soleklar arbejdsdeling. Imidlertid kan enhver ændring i dansefatningen, specielt hvis man helt giver slip på den, potentielt føre til et brud i parrets kontakt. For at rette op på denne iboende fejl og grundlæggende udfordring ved dansestilen queer tango, bør man som danser give sig selv rigelig tid til at skabe et godt flow, når man bytter roller – eller simpelt hen bytte roller uden at ændre på selve dansefatningen!

Backleading (at føre uden at skifte position) har været betragtet som dårlig følgeteknik, når den danses af begyndere og/eller øvede tangueras i mainstream tango, fordi de (følgerne) ikke længere følger … og hermed mister føreren kontrollen over parrets dans. Tangofilosofien og fortolkningen af rollerne har dog ændret sig blandt mange professionelle dansere på højt niveau sådan, at følgerne nu generelt respekteres mere og har mere handlefrihed i deres dans. Denne trend viser sig nu blandt almindelige sociale dansere, som lidt efter lidt er begyndt at danse følgerrollen med en ny forståelse af den. Backleading er en teknik, som både er en måde at gøre en tango queer og et redskab til at skabe en form for meget elegant samarbejde, hvor følgeren fører og optimerer parrets musikalske fortolkning af deres tango. Uanset hvor legende det end måtte være, så kan backleading dog blive til et respektløst trick i queer tango, hvis en fører skifter position uden rent faktisk at give føringen til deres dansepartner.

Ligegyldigt hvilke intercambioteknikker du bruger, vil det at fordybe sig i musikkens flow altid hjælpe med til at man kan opøve evnen til at skabe lækre flydende og problemfrie rolleskift.

Dans med en samme køn

Det, at danse med en dansepartner af samme køn, er et fænomen, der er lige så gammel som tangoen selv. Der findes dog stadigvæk konservative milongaer (tangoballer), hvor det påstås, at tango kun bør danses af en mand (fører) og en kvinde (følger) og her vil man endda gå så langt som til at smide tangodansere ud, hvis de danser som mand-mand eller kvinde-kvinde par. Men heldigvis er den slags milongaer blevet til en undtagelse for reglen i store dele af tangoverdenen. Desuden bliver queer tango, der oprindeligt opstod af en alternativ eksperimenterende tangopraksis blandt LGBT+ tangopionerer, nu danset af professionelle mande- og kvinde tangopar, på højt niveau, som f.eks. Martin Maldonado og Maurizio Ghella, Sigrid Van Tilbeurgh og Maria Filali, Nicolas og German Filipeli, Vito Muñoz og Claudio Cardona og mange andre.

Queer tango, ‘open role’ og dobbeltrolle tangodansere danser nu på mainstream milongaer verden over. Det er herligt at se den seneste stigning i antallet af dansere, der er klar til at danse med en af samme køn på en mainstream milonga. Det får flere dansere ud på dansegulvet. Det åbner op for nye muligheder, der får dansere af alle køn til at blomstre op, udvikle nye færdigheder og øge deres musikalitet og kreativitet.

Selvom interessen for det at danse med en af samme køn er steget blandt kvinder i de seneste år, kan mænd stadig have svært ved at få deres danse som følgere på mainstream milongaerne. Queer og dobbeltrolletangobevægelserne er en ren gave, i form af et miljø hvor mandlige dansere, der ønsker at øve deres følgerteknik og forbedre deres intercambiofærdigheder, kan møde ligesindede dansere. Queer tango kurser, festivaler, maratons og ugekurser har også det utroligt vigtige formål at skabe trygge, støttende miljøer, hvor nonbinære og nonkonforme dansere kan udvikle deres tangoteknik og øge deres selvtillid som dansere.

Lidt om det at byde op

Når man danser begge roller på queer eller mainstream milongaer, er det ikke altid klart, hvem der vil se dig som en potentiel partner, eller hvordan de har lyst til at danse. Det er vigtigt at alle, som kommer på queer eller mainstream milongaer, får lært at bruge den argentinske nonverbale teknik, cabeceo (førerens invitation til at danse med en let hovedbevægelse mod dansegulvet) og mirada (følgerens blik på deres yndlingsleder). Cabeceo/mirada kan dog føre til forvirring blandt dobbeltrolle dansere, der ikke kender hinanden på forhånd. For at løse dette problem ser man ofte dansere ty til verbale invitationer. Uanset hvilken måde man byder op på, så er det altid godt at gøre det til en vane, at spørge din partner, hvilken rolle vedkommende foretrækker, at fortælle dem hvad du selv har lyst til og beslutte om I vil danse tango med åbene roller, dobbeltrolle eller queer tango, før I begynder at danse. Men med lidt øvelse kan man faktisk lære de subtile signaler, der åbner op for muligheden for en fuldstændig improviseret intercambio-oplevelse samtidig med, at man holder den traditionelle nonverbale tangokultur i hævd på dansegulvet og danser intercambio uden at have aftalt det på forhånd.

Lad os eksperimentere med queer tango!

Det at træffe bevidste valg om hvilke specifikke tangoteknikker, man ønsker at udvikle, er en del af enhver dansers tangorejse. At lære den anden rolle og/eller at integrere intercambio i sin dans kan virke noget skræmmende i begyndelsen, men med den rigtige tilgang kan det være en fin og meget givende oplevelse.

Hvis du ikke har mulighed for at gå på intercambio og queer tango kurser, dér hvor du bor, så kan du gøre meget på egen hånd for at lære at danse den nye dansestil. Start med at melde dig på et almindeligt tangokursus i den rolle, som du har mindst kendskab til, og dans begge roller og intercambio på practicaer (tango øveaftner). Hvis du kender andre dobbeltrolle dansere i dit din by, er det at organisere en privat practica en fin måde at skabe et roligt støttende læringsrum. – At gøre det til en pointe at danse med en person af dit eget køn og/eller at bytte roller både på practicaer og på milongaerne kan hjælpe andre med at føle sig mere trygge ved at gøre det samme.

Traditionel tango (aktivisme) og selve milongakulturen inviterer dansere til at møde hinanden i en tæt omfavnelse og opleve intimiteten ved at bevæge sig sammen til musikken. Queer tango (aktivisme) tager dette en tand videre ved at opfordre til at man omfavner alle slags kroppe og danser med folk uden at tænke over deres køn, alder eller seksuelle orientering.

Queer tangobevægelsen er vokset i løbet af de sidste 10 år. Det er blevet en vigtig global bevægelse med internationale queer tango festivaler i Europa samt Nord og Sydamerika, der ikke bare byder på workshops, milongaer og danseshows, men også foredrag og debatmøder for dansere. Queer milongaer stræber efter at være ikke-konkurrenceprægede, inkluderende tango events med en afslappet og glad atmosfære, hvor alle er velkomne. Disse danseevents afholdes af LGBT+ tangolærere, queer aktivister og deres allies som ‘safe spaces’; de bestræber sig på at skabe arrangementer, der er fri for fordomme, homofobi og transfobi. Mange danser med en af samme køn, men du kan invitere alle, du har lyst til at danse med, bytte roller eller danse med faste roller, og endda danse som et traditionelt mand-kvinde par. En queer milonga er ikke et sted, hvor man kun danser queer tango!

Queer tango behøver ikke at handle om køn, seksuelle præferencer, pronominer eller om regnbueflaget hænger ‘out and proud’ på milongaen. Efterhånden som flere unge mennesker tager udfordringen op med det at danse begge roller, kan det at queere en dans (ved at bytte roller) blive til en helt almindelig tangoteknik og bare det at danse…

Tango er altid to mennesker, der improviserer en dans i harmoni med tangomusik. Prøv at udforske queer tango som en ny dansestil. Lad din kreativitet flyde og se, hvad du kan bidrage med til queer tango.

Hvem ved, måske vil det at eksperimentere med queer tango som en ny kreativ teknik også få dit hjerte til at synge af glæde, fører til nye venskaber og fantastiske danse!

Noter
Professionelle dansere som bytter roller i deres tango shows på mainstream tango festivaller:
Walter Venturini and Aoniken Quiroga; Claudio Ruberti and Marco Gallizioli; Claudio Cardona & Vito Muñoz; Ines Muzzopapa and Corina Herrera; Lumi Antoniou and Ermid Karaboulas.

The Queer Tango Project’s online kalender med queer og open role/dobbelt rolle tango festivals, marathons og ugekurser verden over.