Naturen som vi ser eller overser/ Nature hidden in plain sight

FAKTA:
Langsiget kunstprojekt: Naturen som vi ser eller overser/ Nature hidden in plain sight af Birthe Havmøller
Format: Monokrome fine art prints; A4.
Status: work in progress
Projektgalleri: Naturen som vi ser eller overser

Naturen som vi ser eller overser/ Nature hidden in plain sight er et udstillingsprojekt poetiske værker fra 1988 og til i dag. Den visuelle fortælling handler om naturens harmoni og kunstnerens indre landskaber. Det er en stor serie små intime værker, der opfordrer til fordybelse og forundring.

Artist’s statement om kunstprojektet

Birthe Havmøller: Mine fotografiske værker er poetiske metaforer. De skal læses som visuelle digte. Glem alt om hvor foto er taget, og gå i stedet direkte ind i oplevelsen af naturens former og strukturer. – Jeg ser landskabet som en forlængelse af den fysiske krop, en slags ekstern hukommelse. Jeg spejler mine indre landskaber ud i verden og fotograferer dem. Denne metode er en intuitivt søgende proces, en søgen efter en værenstilstand og en spirituel erkendelse af samhørighed med naturen i en tid, hvor samfundets teknologiske udvikling uvægerligt flytter os længere og længere væk fra naturen. Her hvor medierne taler om ”klimakrisen” og folk går ud i naturen i en søgen efter et ægte safe space under den frygtelige ”pandemi”, fokuserer jeg på at skabe værker, som skildrer harmonien og poesien i naturen. – En manifestation af et blik og en synkronicitet med naturen, der virker mere vigtigt end nogensinde før.

Læs mere: Statement om ‘Naturen som vi ser eller overser’