Birthe Havmøller

© Birthe HavmøllerBirthe Havmøller (f. 1962) er selvlært billedkunstner og medlem af Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF).

Kunstnerisk praksis, med naturen som inspirationskilde
© Birthe HavmøllerJeg har arbejdet med et meget klassisk s/h fotografisk udtryk siden slutningen af 1980’erne. Jeg hører til en generation, som gerne vil se håndens arbejde i værket. Jeg finder min inspiration i naturen. I 1990’erne var jeg fascineret af det analoge fotografi og satte en ære i selv at fremkaldte alle mine billeder i mørkekammeret. Jeg havde min faste gang på Kulturcenter HUSET i Århus i en lang periode, hvor jeg også arbejde med keramik og fotopolymergravure. Nu arbejder jeg primært med fine art Epson print. Men den klassiske s/h æstetik fra grafikken og det analoge fotografi har jeg taget med mig. Det s/h kan skaber en kreativ distance til motivet, så det bliver til poesi.

Jeg spejler mine indre landskaber ud i den ydre verden som en poetisk virkelighed. Selv om mine billeder er super skarpe, så er mit mål at finde ind i et felt, hvor der kan reflekteres over indre fiktive landskaber.

© Birthe HavmøllerI de senere år er jeg begyndt at arbejde med farvefotografiet. At fotografere i naturen er for mig en intuitiv proces. Jeg har som regel en kreativ idé i form af et tema i baghovedet, når jeg tager hjemmefra, men samtidig med det så prøver, jeg på at være åben og modtagelig for nye indtryk. Man kan aldrig vide hvad der sker omkring det næste hjørne eller på den anden side af skoven.

Nogle af de temaer, som jeg har arbejdet med i mit fotografi er det skulpturelle i naturen, og de geometriske figurer: cirkler, ellipser, kryds, kors, trekanter etc.

© Birthe HavmøllerMin debut udstilling, Mytologiske landskaber, Galleri Image (1997) førte til, at jeg i en periode efter denne udstilling opsøgte en række fortidsminder for at fotografere stencirkler, skibssætninger, labyrinter, helleristninger etc. Jeg arbejde dengang med at integrere et element af mystik i mit fotografi. Herefter fulgte en periode, hvor jeg har fotograferet rundt omkring på en række forskellige strande for at skildre ‘mødet mellem vand og land’, som i overført betydning handler om de ubevidste følelser vs det velkendte og fornemmelsen af at have fast grund under fødderen. Projektet udviklede sig. Det endte med at jeg gik i gang med med at skabe en stor serie panoramaer.

© Birthe Havmøller

I forbindelse med Kulturbyen Aarhus 2017 inviterede Naturhistorisk Museum i Århus byens borgere til at fotografere naturen og dyrelivet inden for bygrænsen. Det var et super fint projekt med en lang optaktsperiode, hvor jeg havde lejlighed til at prøve mig selv af i forhold til et mere dokumentarisk farvefotografi. Jeg fik nogle af mine fotos antaget på den store open air gruppeudstilling Habitat:Aarhus – Naturen i byen fotograferet af aarhusianerne sommeren 2017.

© Birthe HavmøllerSideløbende med Kulturby projetet arbejde jeg med kunstprojektet Mine små venner, fotografier af sommerfugle og andre insekter. De første billeder fra denne serie havde jeg lejlighed til at udstille i Sverige, efteråret 2017.